Hvad er parterapi

Parterapi er for alle.

Min erfaring er at langt de fleste problemer i et forhold kan løses, hvis I ønsker det, har modet og viljen til, at se indad hver især. 

Parterapien handler ikke om at fordele ansvar og skyld, men om at blive opmærksom på det, der opstår imellem jer, og være klar til at ændre det uhensigtsmæssige til noget kærligt og omsorgsfuldt.  At få et kærligt og omsorgsfuldt forhold, handler om at ville det. Et kærligt og omsorgsfuldt forhold opstår nemlig kun, når man selv er kærlig og omsorgsfuld. Dette er en fælles indsats. 

Parterapi handler også om at risikere – risikere at vise sig selv og sin sårbarhed. Vi træner, afprøver/eksperimenterer og sætter handling på. Tale er guld, siges det, men min erfaring har lært mig, at det ikke altid er nok bare at tale sammen. Det skal mærkes, opleves og eksemplificeres, så I går herfra med erfaringer på egen krop, snarere end blot tanker om, hvordan det bør være. I jeres arbejde med parterapien handler det altså IKKE om, at får placeret ansvar og skyld. Det handler om at blive opmærksom  og nysgerrig  på det, der opstår imellem jer, når I oplever en uhensigtsmæssig cyklus. 

Det er min overbevisning at hvis I ønsker det begge to, kan langt de fleste problemer løses. Det er ikke min opgave som parterapeut at dømme, hvad der er rigtigt eller forkert i jeres forhold. Det ved kun I og det er jer der sammen skaber jeres ramme for, hvordan jer forhold er. 

Udfordringen hos mange par der oplever kriser er, at det er få par der taler om, hvordan de vil være par sammen. 

Hvilken grad af frihed ønskes? Hvad er drømmen? Vil vi dele dyne eller have hvert vores soveværelse? Vil vi overhovedet bo sammen? Hvad er utroskab for dig og mig, og hvad er acceptabelt? Skal vi have fælles økonomi, og hvordan skal vores børn opdrages? Hvordan får vi en sammensat familie til at fungere for alle? Må vi opdrage på hinanden børn? Hvordan er rollefordelingen i hjemmet? Hvordan træffer vi beslutninger?

Når rammen ikke er på plads, kan de kærlige følelser for hinanden forvandles til voldsomme konflikter, sorg, frustrationer, håbløshed og magtkamp. De viser sig i gentagende uhensigtsmæssige cyklusser der kan virke som umulige og uoverskuelige at bryde. I værste fald kan det ende med at blive den nye ensomme måde at være sammen på. Det kan gøre at man ikke formår at få brudt med de uhensigtsmæssige cyklusser der opstår, og enten lever i en fælles ensomhed eller går hver til sit.  

Det kan være svært at blive enige om, hvorvidt I skal vælge at  gå i parterapi. Ofte oplever jeg, at den ene part egentlig ikke er lige så motiveret som den anden er, til at gå i parterapi. Nedenfor er et par eksempler på udsagn fra klienter der er startet i parterapi. 

Måske kan I genkende en eller flere af dem? Måske oplever I at  ikke er glade sammen mere og jeres relation har forvandlet sig fra hed romance til irritation og frustration over hinandens tilstedeværelse, i en sådan grad at det går ud over jeres livskvalitet. Hvis I kunne løse det uden værktøjer så havde I løst det. Jeg kan hjælpe jer med værktøjer til at nå til enighed og et mere kærligt forhold.  

• Jeg føler mig ikke set, hørt eller forstået.
• Jeg er ikke tilstrækkelig og kan alligevel ikke gøre noget rigtigt.
• Min partner prioriterer aldrig mig.
• Jeg føler mig forkert og bliver hele tiden irettesat
• Jeg kan ikke få lov til at være mig selv og gøre det, jeg har lyst til.
• Jeg skal hele tiden passe på, at jeg ikke træder min partner over tæerne.
• Følelserne er ikke særligt kærlige mere.
• Kommunikationen går helt galt. Vi taler forbi hinanden.
• Jeg er holdt op med at sige noget og trækker mig.
• Vi har endeløse diskussioner, der ender i magtkamp.
• Jeg er jaloux og har ikke tillid til min partner.
• Jeg slår ikke til og er usikker.
• Min partner angriber mig og jeg får ikke lov til at fortælle min side.
• Jeg/min partner har ikke lyst til sex og intimitet mere.
• Vores forhold er for kedeligt, og der er ikke noget at tale om.
• Vi har aldrig tid til at være sammen mere.
• Vi kommer hele tiden op at skændes og bebrejder hinanden.
• Er vi vokset fra hinanden? Vi går ikke samme vej mere.
• Rollefordeling: Jeg gider ikke altid være den der  altid skal …
• Vi vil noget forskelligt / vi har forskellige værdier.
• Vi er ramt af alvorlig sygdom og/eller handicap.
• Det er ikke, som det plejede at være.
• Ect.

 Alle par har problemer og konflikter og heldigvis for det. Dette er ikke negativt. Men hvis konflikterne gentager sig, så opleves og føles konflikterne meget opslidende.

Det kan være vigtigt for forholdet at få kigget på, hvad det er der sker mellem jer. Ofte er der sneget sig negative mønstre ind i jeres forhold, der skal aflæres i takt med nye mønstre, der skal indlæres. Den negative cyklus skal  identificeres, brydes og omdannes til til en mere positiv og hensigtsmæssig cyklus. Min rolle som parterapeut er ikke at generaliserer, men i samarbejde med jer, at arbejde helt specifikt på det, der sker mellem jer; hvad der er af “unfinished business”, på jeres ønsker og drømme, både sammen og individuelt m.m. Det er min overbevisning at der er tre i jeres forhold: Der er dig, din partner, og så er der forholdet. Og der skal være plads til jer alle.

Jeg vil kigge efter negative/uhensigtsmæssige cyklusser. Det er bl.a. afgørende for mig:  

• At I erkender, at I ikke kender jeres partner bedre end personen selv. At I ikke på forhånd kender vedkommendes motiver og tanker, og derfor stopper med at antage om hinanden, anklage hinanden og skyde hinanden noget i skoene. Når I er i tvivl, spørger I hinanden direkte i stedet for at antage. På den måde kan I frygtløst nærme jer hinanden i stedet for at skulle gemme jer bag et forsvar af frygt for at blive angrebet. Igen.
• At I ikke angriber hinanden på jeres forskellighed. Det er jeres forskellighed, der gør, at I kan mødes og udvikle jer selv, sammen. Mange par bliver truet af forskellighed, da forskellighed minder os om, at vores partner er et selvstændigt individ med egen vilje. Derfor forsøger vi at gøre hinanden ens for at skabe en pseudo-tryghed. Når I accepterer og sætter pris på hinandens forskellighed, vil de fleste par genfinde glæden ved at være sammen og nysgerrigheden på hinanden i en fuld accept af, at I er dem, I er, og ikke, hvad I hver især ville ønske, den anden var.
• At I tager ansvar for egne grænser og respekterer jeres partners grænser. Mange placerer ansvaret for egne grænser hos deres partner: “Hvis det ikke var for dig” eller ”Se nu, hvad du har gjort ved mig”. På den måde skal partneren bære ansvaret for den andens lykke, hvilken er en opgave, der ofte er for tung at bære i længden. Kan I frit sige “ja” og “nej”, uden at det skaber drama?
• At I begge vil jeres forhold. At I er villige til at risikere og kan lægge “jeg gider ikke… før min partner har…” på hylden.

Når I frit kan adressere og italesætte det, der tynger jer, uden at angribe, og partneren frit kan modtage og afvise, uden at der nødvendigvis skal være drama, men som en åben dialog, hvor I både støtter, lærer, respekterer og accepterer hinanden, er I kommet rigtigt langt.

I er altid velkomne til at ringe /sms på 71904471 eller skrive til mig på kannepsykoterapi@icloud.com hvis I har spørgsmål, eller ønske at booke en samtale.